Jeg er en energisk kvinde på 26 år med et nørdet hjerte, der banker for at udforske og skubbe til mulighederne for interaktionsdesign. Uddannet cand.it’er i informationsdesign med fokus på design hele vejen igennem.  

I mit speciale valgte jeg at kaste mig over etik i design, fordi jeg mener vi som designere har et ansvar for de løsninger vi sender ud. Et ansvar overfor den teknologiske udvikling og et ansvar for at forstå den større kontekst, vi sender designet ud i. Derfor går jeg også meget op i, at løsningerne er bæredygtige – at kunden og og eventuelt brugerne faktisk finder mening i løsningen, bliver ved med at bruge det, anbefale det og bygge videre på det. Og ikke mindst, at vi ikke skaber uhensigtsmæssige konsekvenser med løsningerne.
For mig handler det om at se helheden.

I det private bor jeg i Vejle med min kommende mand, Kristian. Jeg har dog intet imod at pendle – det har jeg gjort under studiet på Aarhus Universitet. 

Når jeg kan komme til det bruger jeg ret så mange timer i min fritid på kreative projekter i det lokale FabLab. Her tanker jeg op med kreativitet og får realiseret nogle af de skøre ideer jeg får på hjernen. Engang imellem tager jeg på fjorden og windsurfer eller tager et smut ud og sejler. Det er mit frirum og her jeg slapper af.

Jeg er også ret glad for kage og god kaffe. Og bliver en smule sur, hvis nogen smider kage ud, der ikke er spist. Så ved du det..